mandag den 27. august 2012
Kort til en 100 årig - Mojo Monday #256
fredag den 24. august 2012
Loppemarked
onsdag den 22. august 2012
Herrekort til en 70 års fødselar
og bagsiden fik lidt af retsterne
Oprindeligt havde jeg tænkt at golf-kortet skulle være fra os, men da jeg kom i tanke om at fødselaren og min svigerfar et par gange om året spiller golf sammen var det mere oplagt at det skulle være fra mine svigerforældre.
Så skulle jeg jo igang med endnu et kort og var temmelig tom for ideer, jeg foretog derfor en lille overspringshandling og besøgte Scrapsisters forum, hvor Anja netop havde blogget om en stribe kort hun havde lavet, og vupti vidste jeg godt hvad jeg skulle lave. Papiret er en serie fra Søstrene Grene, det ene ark (det hvide i cirklen) havde mange "flotte" sætninger, men de fleste var for store til at passe ind i kortet, men fik da ramt Away we go og family time
inden i fik jeg brugt lidt mere af det hvide papir til at lave lommen til det gavekort han skulle have
og bagsiden fik også lige en stribe
søndag den 19. august 2012
Total uventet scrapgave /unexpected scrap-gift
Bogstav stickers, her hvid med guld, og der er også guld med hvid
Ialt 6 ark mønsterpapir, her de 3 første
og bagsiden
og de 3 næsten, arket yderst til venstre er noget kraftigt glitterpapir
de 2 ark mønsterpapir bagsiden
søndag den 12. august 2012
Det lykkedes!
Albummet gaber noget, så jeg kommer nok til at skifte spiralen til en der er noget større, men det var jeg klar over da jeg startede.
Første side, med notater, færgebillet, regning fra campingpladsen og fra boardershoppen:
Nadja havde også lavet en dagbog, lidt praktisk for vi brugte de samme billeder - der var kun plads til 1½ stk. 10x15 billede i højden på siden, så af og til valgte jeg at printe samme motiv 2 gange på samme billede og vi kunne dele. Denne side har jeg fået pyntet med noget af det pynt jeg havde medbragt:
Da jeg lavede bogen havde jeg tænkt at sætte nogle kuvertere ind hist-og-pist men glemte det, der er kun nogle tags få steder, men jeg havde i stedet medbragt både kuverter og store spillekort som jeg havde lavet hulller i siden på, og ved at klippe et lille hak ind til hvert af disse huller kunne jeg presse den ned over ringene og dermed få sat en ekstra side ind, her er det en kuvert hvor jeg har sat karton på begge sider inden jeg satte billederne på.
Vi fik disse søde bagerposer når vi hentede morgenbrød, de blev straks gemt :o) for de kunne passende indeholde div. brochurer vi fik. På denne har jeg simpelthen klippet den hullede kant af en af de store kort og limet ind i folden på posen. Nogle af poserne har fået billeder og journaling på, og nogle er blanke og indeholder bare brochuren.
Her har jeg igen sat en kuvert ind og så limet billeder på begge sider. Nadja havde medbragt nogle små gennemsigtige poser så vi kunne få lidt sten o.lign. ind i albummet, har dog måtte "forsegle" den med glossy accent for den var kun lukket med en lille tape-dims
Her har jeg igen indsat kuvert, og lagt brochuren i og bagpå kunne jeg passende sætte nogle billeder og lidt journaling.
onsdag den 8. august 2012
Tillykke med fødselsdagen, Mor
TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, MOR
tirsdag den 7. august 2012
Indkøb i Manchester
Jeg er for tiden i Manchester, for jeg har fulgt en dreng på fodboldskole hos Manchester United. Imens hygger jeg mig i byen, indtil vi mødes igen i lufthavnen på fredag.
I går var jeg rundt og kigge på byen, og fandt bl.a. de to butikker der har en smule til scrapbooking, og det er virkelig en smule. Men jeg fandt noget papir i engelske farver, som jeg tænker vil være gode til de LOs jeg skal lave fra turen. Og så fandt jeg et blad, drt var nu ikke så meget bladt jeg var interesseret i, men de stempler der fulgte med. Jeg kunne hurtigt se, at det var stempler jeg gerne ville betale 25,- for, selv uden blad
På min rundtur i byen, kom jeg forbi The National Football Museum, og da der var gratis adgang, gik jeg ind for at se nærmere på det. Det var ret sjovt, dels pga. alle billederne, men ikke mindst at se alle de mænd der gik rundt med julelys i øjnene og et salig smil om munden. Det var ikke mange kvinder der var der. Jeg gik og grinede lidt for mig selv, både af mændene men også fordi jeg gik og tænkte i scrapbooking når jeg tog billeder. Da jeg fortalte det til Randi i en sms, beroligede hun mig med, at det var meget normalt.