fredag den 14. januar 2011

Fez den...

Randis yngste datter fylder 18 år på søndag og skal selvfølgelig have en fødselsdagsgave. Hun er nærmest umulig at købe gave til, da hun ikke rigtig ønsker sig noget. En Strøgtur med storesøster hjalp ikke meget på "problemet". Efter meget snak frem og tilbage blev det til sidst til, at hun får en billet til Ørkenens Sønner, som hun er ret vild med - det bredte sig som ringe i vandet, så vi er 8 der skal ind og se dem samme med hende. Først den 22. juni, men det var der vi kunne få de bedste billetter.

Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skulle lave på kortet, indtil Randi foreslog noget med en fez. Resultatet kan ses her.

Fez og tekst er skåret ud på Sille. Jeg har forsøgt at lave teksten så den ligner Ø.S. så meget som muligt. Kvasten er fra Panduro, den sidder fast med en hampesnor.

Jeg ville gerne have haft billetten "hængende" i en lomme på indersiden, holdt fast af snoren fra forsiden. Men billetten var for stor, så det blev en vandret lomme i stedet for.

Jeg glæder mig meget til at give hende billetten og til selve showet.

1 kommentar:

  1. Sjov ide med den fez. Og jo, den fez ind !
    Og så kan I alle gå og glæde jer til en festlig aften i selskab med de skønne mænd med en typisk mandlig humor ! LOL. DVS under bæltestedet.
    Smart løsning med billetten.
    God weekend.

    SvarSlet